Dermalogica Special Cleansing Gel

Jeg har det sidste halve års tid døjet med stresset hud, ja, det kan huden altså godt blive. På mig viser det sig ved at jeg slår ud på kæbelinjen under huden, ikke noget voldsomt, men heller ikke fint. Mine kinder, som aldrig nogensinde har haft urenheder, har også haft besøg af diverse buler, egentligt ikke noget der visuelt forstyrre, men kører jeg mine hænder rundt på området, føltes det ujævnt og tørt. 

Det er først efter jeg er kommet ud på den anden side af tyverne hvor jeg virkelig værdsætter hvor vigtigt det er at pleje sin hud. Min hud har altid været fedtet og som teenager har jeg formået dagligt at gå i seng uden at rense min hud fri for mascara og andet snask. Dovenhed har nok også en finger med her, og derfor er det vigtigt for mig at finde ét produkt som kan det hele. Det tror jeg altså at jeg har fundet nu. Jeg har nemlig forelsket mig i Dermalogicas Special Cleansing gel et multiprodukt, som passer som pot og pande ind i min rutine. Jeg føler at min hud er ved at komme tilbage i balance efter jeg er begyndt at bruge færre forskellige produkter på min hud. Gel'en her er desuden utrolig skånsom men effektiv, jeg tænker ihvertfald at den har en finger med i spillet.

Jeg bruger produktet både morgen og aften. Om morgenen gør jeg mit ansigt fugtigt med en varm klud og så tager jeg et halv pump af rense gel'en, og massere ud i ansigtet med hjælp fra min Foreo Mini (vibrerende rense børste), så det skummes op og renser dét ekstra. Bagefter skyller jeg mit ansigt med varmt vand og dupper med et håndklæde til mit ansigt er tørt - herefter det sædvanlige, som for mig er skintonic + dagcreme/øjencreme. Om aftenen bruger jeg produktet til at fjerne makeup, og det er både det på øjnene og det jeg har tilbage i ansigtet, ingen øjne der svier eller noget som helst, da produktet her er uden sæbe, Det skummer blot op og renser huden skånsomt.

Dermalogica er ikke det billigste mærke på markedet, nej, men det er pengene værd, ihvertfald produktet her, som jeg faktisk tænker vil holde et halvt års tid, da det er super drøjt i brug. Special Cleansing Gel fåes ned til 50 ml, så kan man altid invistere i en større af slagsen, hvis man ligesom jeg, forelsker sig i produktet. 

Produktet er modtaget til test, holdninger er som altid mine egne. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar