GOODIEBOX | FEBRUAR 2017

Goodiebox fylder fem år & det skal fejres! Goodieboxen vokser desuden og har fået nyt logo. Jeg synes at den er blevet super fin og stilren. Prisen er også steget hvilket betyder at du nu betaler 169 kroner inkl fragt og håndtering for din box. Læs med herunder om jeg synes den er dét værd, denne gang! - Februar boxen indeholder udelukkende full size produkter. 

LUXIE BEAUTY Round Blender Makeup Brush for et par uger siden delte jeg et billede af børsterne fra Luxie beauty på min instagram... Little did I know, at en børste ville være at finde i Februar boxen, og nøj hvor er den bare smuk, fin og lækker. Blød børste perfekt kompakt (rimelig stor faktisk) blender børste, et key item til at lave et perfekt øjenskygge look - at blende er nok det vigtigste hvis du spørger mig. Jeg skal ihvertfald ind og have byttet mig til nogle flere børster fra Luxie! 

Sleek Makeup I-Divine øjenskygge Palette Jeg har allerede en palette fra sleek, og skyggerne er rigtig fine til prisen. Ydermere føles pakningen lækker og luksuriøs. Den er kompakt og til at have med sig rundt. Farverne i paletten her (au natural 601) falder desuden lige i min smag, jeg er især vild med farverne Conker, Moss & Taupe, som alle ville stå kniv skarp til mine grønne øjne. Jeg mener produktet her har en del fall-out - så et tip ville være at starte med øjenmakeuppen og så bagefter ansigtet. Evt. kan man lave et 'bake' under øjnene og så nemt fjerne overskydende produkt efterfølgende. You do YOU ;-)

Hevi Body Sugaring det her er et helt nyt koncept for mig, og jeg er faktisk lidt i tvivl om jeg overhovedet kan bruge det, jeg ejer nemlig ikke en mikroovn eller et stegetermometer og så vidt jeg kan forstå skal voksen her varmes op i sådan en. Jeg kan rigtig godt lide tanken om produktet dog, og ville egentligt gerne have testet det, nok primært mellem brynene for at fjerne de helt små dun jeg får. Hvor drøjt produkter er i brug og hvor langt bøtten rækker, ved jeg ikke. Måske nogen af jer har testet voksen allerede? 

Emite Makeup Diamond Cream Glow, glow, glow. Emite har vi nogen gange før fået produkter fra. Blandt andet en bryn pudder som jeg ELSKEDE lige indtil den røg på jorden og var i tusind stykker. Emite laver efter min mening ret så gode produkter, og 'cremen' her er ingen undtagelse. Meeeen, det er ikke bare en creme, det er nemlig en highlighter i cremeform, og det er bare super spændende! Jeg glæder mig til at bruge denne på mine kindben til sommer, for en naturlig glød. konsistensen er let og kan ikke rigtig mærkes når den først er kommet på ansigtet. 

Unani Dermo Defence Mace Mask masken her røg på allerede dagen at jeg hentede min box, og jeg tænker faktisk at den ryger på min mors ansigt måske allerede i aften også. Den er nemlig ekstra god til sensitiv hud. Masken her lover store forbedringer i hudens evne til at fornye sig selv - hvis du bruger den 1-2 gange i ugen, det lyder noget optimistisk synes jeg, men den skal da have lov til at prøve! Den fugtede ihvertfald min hud og efterlod den dejlig blød - der var dog ikke meget produkt tilbage da jeg skulle have masken af, da min hud havde suget det meste til sig, trods et tykt lag. 

Boxen indeholder desuden en voucher til jane kønigs hjemmeside, hvor man kan taste sin personlige kode og derefter modtage en lille 'gave' pr mail. Det i sig selv er der intet galt i, men det undre mig meget at jeg har følgere samt folk jeg selv følger, som får forskellige beløb fra hjemmesiden. Jeg selv fik en rabatkode på 20%, men jeg har hørt at folk både har modtaget på 10 og 15 %, det synes jeg ikke er fair, da rabatten skulle være ens for alle. Personligt får jeg ikke brugt gavekoden, da jeg er en broke ass gurl + at den allerede udløber om en uges tid. 

Alt i alt, er boxen som ofte før - fantastisk. Især månedens er blandt mine favoritter. 
Bliv medlem af Goodiebox her - anmelder du boxens indhold efterfølgende samler du point ind, som du med tiden vil kunne indløse til en gratis box. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar