MARIA NILA | TRUE SOFT W. ARGAN OIL

Godaften kære læsere! Jeg har igen fået æren af at vælge nogle lækre produkter til test, og da jeg stod overfor en større hår-makeover tænkte jeg at mit hår trængte til lidt ekstra kærlighed. Jeg ejer i forvejen nogle produkter fra Svenske Maria Nila, og vidste at jeg i forvejen nok ville kunne lide produkterne, det fik jeg altså også ret i. Produkterne er desuden veganer venlige, sulfat samt paraben frie. 

Hårkuren True Soft Masque var det første jeg gav mig i kast med, det er nemlig sådan et produkt som jeg ikke får købt og brugt ofte nok. Jeg vil sige at det er en super lækker hårkur / maske, og den efterlader mit hår og hovedbund ovenud lækkert, med en ultra let fornemmelse. Om det er fordi jeg oveni det oplever mig 10 kg lettere efter at have fået klippet 20 cm hår af vides ikke... helt! Men jeg synes at produktet er skønt. Så vil jeg lade det være op til jer om i synes prisen er fair. Den ville ikke gå herhjemme nemlig, og med mit tykke hår ville der ikke være til mange omgange heller. 219 kroner koster hårmasken, måske jeg bedre kan retfærdiggøre prisen overfor mig selv, nu da jeg har mindre hår på hovedet? Umiddelbart tænker jeg dog at det er rigtig mange penge for en hårkur og min enorme nærighed sætter nok en stopper for et fremtidigt køb af produktet her.  

Jeg tror muligvis at dette er det andet eller tredje selfie jeg har postet på min blog (EVAAAARH), det handler jo ikke om mig altså!! Men her er jeg så, poser lige med Maria Nilas True Soft Argan Oil. En argan olie som efterlader mit hår blødt og lækkert, og tæmmer mit semi-elektriske flyvske garn, yderst beskrivende iøvrigt. Olien dufter lækkert og dejligt af bær uden at være 'too sweet' og føles slet ikke som olie idet den ikke fedter og trænger ind med det samme. Den minder meget om min Skinny Serum fra Paul Mitchell, og jeg skifter lidt imellem de to produkter for tiden, da jeg egentligt er blevet lige meget fan af dem begge! Jeg frygtede lidt af den ville dufte som de rene argan olier jeg har, det gør den gudskelov ikke, så lad det ikke afskrække dig. Prisen synes jeg er rimelig, da det er en hårolie som er enormt drøj i brug - a little goes a long way. 219 kroner hos billigvoks.

Produkterne er modtaget til test fra Billigvoks.dk. Det øvrige udvalg fra Maria nila findes iøvrigt her. 


2 kommentarer:

  1. Omggggg... Elsker Maria Nila... Det er bare så dyrt! Bliver også for nærig! :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Same! en hårkur til den pris synes jeg er too much. Især hvis man er langhåret, og kan bruge en halv bøtte på en hårvask ;-) Olien er dog klart pengene værd og lidt til, og en god investering! <3

      Slet